SKENKELSØ MØLLE MUSEUM

I forbindelse med Udskolings gruppen høst tema, skulle vi i dag lære om hvordan at kornet som vi har arbejdet med de sidste uger, egentligt bliver til mel.

Da vores lokale møller i Fredensborg desværee ligger lidt underdrejet for tiden, valgte vi at tage til Ølstykke, hvor der også er en gammel aktiv mølle  fra 1891, nemlig SKENKELSØ MØLLE.

Vi blev vist rund af nogle af de frivillige, som i dagligdagen "driver" møllen, altså vedligeholde den, men også køre med den hver tirsdag.

Vi startede med at se på lidt historie, om hvordan, det at male mel, har udviklet sig fra en hul sten, hvor i man gruttede kornet
 

til hvordan at hvordan der blev malet mel på Skenkelsø mølle.

Eleverne fik også mulighed for selv at male mel, og valse havregryn, det syntes de var super spændende, så i morgen tidlig skal de vist alle have hjemme valsede havregryn med mælk.

Vi fik også fortalt om nogle af de forskellige typer af vindmøller der havde været de mest normale som mel møller.

Når, men hvis vores gode elever gerne ville se møllen igang, så måtte finde deres muskler frem, for hatten skulle lige krøjes (drejes) en ½ omgang for at få vingerne op i vinden.

Så det var bare at få spyttet i næverne og så ellers igang med at knokle.

Det er tungt arbejde,der er ikke noget der hedder kuglelejer oppe i hatten for at få den til at køre lettere rundt, smørremidlet er en blanding af lamme talg (fedt) og bivoks, men de klarede det, så vi kunne få sat sejl, og på møllen i gang.

Sejlene lod vi de professionelle om at sætte, så vi var sikre på at alt var som det skulle være, og så kom jo det store øjeblik, hvor vi skulle se om de kunne dreje rundt, og de virkede.

Da vingerne var godt igang, var det tid til at komme helt op i hatten og se hvordan at alle tandhjulene kørte rundt, og dermed kunne drive både kværn og ophaleren til kornsækkene.

Og her kom der så lidt matematik ind, for eleverne fik at vide at alle tandhjul var bygget sådan at antallet af tænder altid var et primtal, dette var for at mindske sliddet på alle tandhjuls systemerne, da der når der bruges primtal, så går der meget længe før end 2 bestemte steder rammer hindanden igen, og dette giver et mere jævnt slid på tandhjulene.

Efter selve rundvisningen, var det tid til at gå en lille tur i deres lokalhistoriske museum, og her måtte de lige en tur i skole, så de kunne fornemme hvordan det havde været at gå i skole i meget gamle dage, da det nu er 200 året for folkeskolen.

En super god og meget lærerig dag.