tirsdag den 24. februar 2015

MATEMATIK I ANVENDELSE, samt lidt flere fag :-)

Så er udskolingsgruppen gået i gang med et nyt spændende projekt.

Projektet hedder byg udendørs møbler af paller.

Så hvilke fag kan vi så få indraget i dette projekt, sådan at det ikke bare bliver til en ren bygge opgave, men får noget mere fagligt indhold.

Selv følgelig er det helt naturligt at håndværk & og design vil være en del af faget, men dagen i dag var primært lagt over i matematikken.

For ikke at skulle stå og bakse med store paller, så fandt vi en måltegning af en EUROPA PALLE, her var alle mål opgivet i mm, så første opgave var at få dem lavet om til m og cm.

Så da vi havde fået styr på dette, så skulle vi lave det hele om så vi kunne lave små modelpaller i skala 1:10, de er noget nemmere at arbejde med, nu hvor vi skal finde frem til det endelige design af vores møbel.

Så der blev fundet ispinde og rundstok frem, disse skulle måles og tilpasses, så de matchede de rigtigemål nemlig 12cm x 8cm, og så var det ellers i gang med at konstruere mini paller.





Som i kan se så havde vi tegninger af paller i skala 1:10, så at vi bygge vores mini paller oven på, så vi fik de helt rigtige afstande mellem de forskellige elementer som pallen består af.

Der blev gået til opgaven med stor ildhu, og inden dagen var omme, så havde vi fået fremstillet 21 mini paller.


nu mangler vi bare en mini gaffeltruck til at flytte dem :-)
Så i næste uge skal vi så igang med selve design fasen af møblerne, så vi kan finde frem til den helt optimale sidde ting. Det bliver rigtigt spændende at se hvad der kommer ud af den kreative proces.