onsdag den 18. december 2013

NU MED VINGER

Så begynder det at ligne.

Mandag fik vi samlet selve vinge systemet, og lavet mølle konsollen færdig, så nu er det muligt at se hvad det skal blive.

                                                                    
Så efter jul må vi se om vi kan få lavet dem færdige.

Dvs. at vi skal have fat i nogle generatorer, samt lavet et "tårn" de kan stå på. Og så skal vi ellers have stillet dem op og testet.  

Det bliver spændende at se, om de virker, og om de kan producere nogen form for energi.
 






 Alle trofaste læsere af denne blog ønskes en

RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR.

tirsdag den 3. december 2013

MATEMATIK I ANVENDELSE

TID TIL AT FÅ MERE AF MATEMATIK UNDERVISNINGEN FØRT OVER TIL PRAKSIS,
SÅ DET ER MULIGT AT SE HVAD DET KAN BRUGES TIL.

Så idag indtog vi sløjdlokalet.

Nu skulle vi igang med den del af konstruktionen som er i træ.

D.v.s  en platform til generator, plade til at montere vinger på og et lille haleror, så møllen altid er oppe i vinden.

 Så  denne gang stod den på vinkler og måling. Og selvfølgelig samarbejde.




Der blev målt vinkler så vi kunne få lavet nogle flotte trekanter.
Der blev målt op og tegnet.


Og så skulle der ellers saves





Haleror og vinge konsol


Så nu er vi færdige med selve trækonstruktionen.
Næste afdeling bliver så at få sat nogle vinger på vingekonsollen, og få dem afbalanceret.
Og så skal vi finde ud af hvordan vi kan få dem til at producere noget strøm.

FLYV IKKE HØJERE END

Så blev de første vinger fremstillet.

Så kom der lidt mere vind i vores vindmølle projekt.

Tirsdag fik vi fremstillet de første vinger til nogle af de møller som vi skal lave.
Vingerne lavede vi af nogle kloarkrør.

så der skulle måles og beregnes, så de kunne blive delt på midten, altså på den lange led, og der efter delt diagonalt.






Så nu var det om at huske noget af det der var undervist i i matematik,

og få det ført ud i praksis. Godt at vi har nogle dygtige elever, der har hørt efter  i timerne.

Ud over matematiske evner, så gælder det jo også om at kunne samarbejde. Ellers så går det ikke.



Så da dagen var slut, havde vi 20 brugbare vinger , så lad os se om der ikke også kan komme nogle møller ud af det.