søndag den 31. august 2014

UDE HISTORIE.

Frederiksborg slot & våbenskjolde.

I forbindelse med vores historie emne, hvor vi arbejde med Danmark omkring 1814, tog vi fredag til Frederiksborg slot for at se på Våbenskjolde.

Formålet med undervisningen denne dag var at finde ud af hvad er det for nogle symboler der er i de forskellige våbenskjolde, og hvad betyder de.

Eleverne skulle også prøve at reflektere over hvem de selv er, og så tegne et våbenskjold som gennem symboler fortæller hvem de er.

Så afsted til Fredensborg station for at finde toget til Hillerød.


Og da vi jo gerne skal bevæge os i løbet af skoledagen,  så stod der også gåtur på skemate da vi kom til Hillerød. 


Da vi var kommet op på slottet, var det tid til at dele op i grupper, og udlever dagen opgaver, så vi var klar til at gå igang så snart at der blev åbnet.



I slotskirken hvor næsten alle våbenskjoldene hænger, var der lige en kort instruktion, et opbygningen af skjoldene,

  
Herefter var det så tid til at hver gruppe fandt deres "eget" skjold, som  de så skulle tage et billed af og beskrive ud fra de oversigter som de havde fået udleveret med symboler og deres betydning.






Men uden mad og drikke, ja så duer hverken helte eller elever, så lidt frokost skal der jo til. 


Efter frokost, var det så tid til at lave egne våbenskjolde, så vi satte os ud i slots gården, og så var det ellers frem med farver, sakse, papir og symbol lister, og tænke over hvem er jeg, og hvordan er jeg.







 En spændende og lærerig dag, og mandag laver vi så skjoldene helt færdige, og laminere dem.

NATURGUIDE UDDANNELSE.

SÅ ER VI KOMMET IGANG MED VORES NYE UDDANNELSE I SKOLEN I VIRKELIGHEDEN


Skolen i Virkeligheden har i dette år udbudt en række forskellige tilbud til ansatte i komunen, her iblandt en Naturguide uddannelse, som skal hjælpe pædagoger og lærer til at komme ud og benytte uderummet som læringarena.

21 august lød startskuddet til vores kursus forløb, som vil strække sig over de næste 10 måneder, hvor vi gennem teori og praksis forløb vil komme rundt om de forskellige muligheder som uderummet kan give os.

Primære undervisere er Thomas og Jan, men også Øresundsakvariet, Louisiana og Naturstyrelsen er på banen.




Der er ca. 17 kursister på dette første hold, og første kursusdag bød på lidt teori, og baggrundsviden, samt et praksis forløb, omkring duer.





Dagen sluttede af med at kursisterne skulle prøve at lave et ude forløb, som de skal teste af til vores næste mødegang i september.


søndag den 24. august 2014

Så er vi igang igen

Tilbage efter en sommerferie, og tilbage til en ny folkeskole.

Så har vi været i gang i 2 uger, og det har været spændende og udfordrenede at komme igang med at få implementeret den nye skolereform i hverdagen.

Vi har stadig en hel udeskoledag hver uge både for vores udskolingsklasse og for vores mellemtrinsgrupper. Der ud over prøver vi selvfølgelig at få lagt så meget bevægelse og udeaktivitet ind i de andre dages program som overhoved muligt. Målet er at prøve at få skabt en virkelighedsnær undervisning.

Jeg er også i år tilknyttet Skolen I Virkeligheden 1 dag om ugen og arbejder her med kurser for lærere og pædagoger, samt hjælper lærere med at få startet udeskole op.

Mellemtrinnet har udeskoledag hver fredag, og i år har vi delt året op i en række forskellige temaer, som vi så arbejder med i perioder af 4-8 ugers varighed.

Første tema er historie, og vi har fokus på Danmark i 1814. Året er valgt, da det er året for Danmarks afståelse af Norge og året for folkeskolens start.

I den første uge prøvede vi at finde ud af, hvordan Danmark så ud dengang, inden Norge blev et selvstændigt land.

Vi startede med at indtegne området på Google maps, og senere skulle eleverne samle et puslespil, der forestillede et kort over Norden i 1814.





Vi havde selvfølgelig også en masse forskellige bevægelses-breaks lagt ind, så vi fik rørt os og fik frisk ilt til hjernen.



















Efter frokost var det tid til at komme en tur over i Fredensborg slotspark. Vi skulle over til den del af parken, der hedder Nordmandsdalen, hvor der står en serie skulpturer, der forestiller norske folk i folkedragter. Formålet med turen var at finde ud af, hvordan man gik klædt i tiden omkring 1814, og derefter at få en snak om forskelle og evt. ligheder mellem dengang og nu.






Fredag d. 22 var det så tid igen til at lave udeskole med mellemtrinnet. Vi forsatte med vores tema, og dagens hovedemne var stamtræer.
Vi startede med en brainstorm, hvor eleverne i grupper skrev små sedler med, hvad de kunne huske fra sidste uge, og satte dem op på vores lille husketavle.





Efter at have opfrisket sidste uges lærdom, startede vi på dagens emne om stamtræer.
Vi snakkede først om, hvad et stamtræ er, og så så vi på det danske kongehus´s stamtræ i en meget simpel form.

Der skulle selvfølgelig også denne dag være tid til forskellige breaks med bevægelse.




Så skulle eleverne ellers selv igang med at lave stamtræ. Personerne, vi gerne ville have på træet, var:  en selv, ens forældre og bedsteforældre. Så der blev skrevet navne og "titler" på små sedler, og så skulle vi ellers i slotsparken. Her skulle vi finde små træer vi kunne bruge til at sætte alle vores fine stamtræer op på.





På hjemvejen sankede vi nogle grene, som vi skal bruge i næste uge til at sætte stamtræer op på, der skal hænge i klasserne.


Udskolingen er også godt igang, her er første tema "høst", så vi ser på, hvilke afgrøder der kommer fra naturen, og vi laver mad af årstidens råvarer. Der skal nok komme billeder fra alle de spændende aktiviteter, som der er her.

Vi ses igen i næste uge