lørdag den 20. september 2014

Matematik og kunst

Så har vi været igang i en uge, med vores nye udeskole projekt i matematik.

Vi har i matematiktimerne hen over ugen arbejdet med forskellige figurer lavet i centicubes, 
som vi har spejlet, målt omkreds og areal.

Vi har også snakket om at centicubes minder om pixels, bare de er meget større.

Fredag skulle vi så til København og se en kunst udstilling, som bygger på pixels, og matematik.

Så afsted til København alle vores søde elever, som bare er helt fantastiske til at tage ud af huset.




På turen ind til byen, arbejdede eleverne med en opgave der gik ud på at lave en mind map, over leg og spil, dette var en del af der forberedelses materiale som vi havde modtaget fra Nikolaj Kunsthal.



Vel ankommet til København, helt bestemt Nikolaj kunsthal, hvor vi skulle se udstillingen PIXELADE, som er en udstilling der er bygget op som om man er inde i en computer, og er en del af et spil. Så det er en udstilling der bygger på leg, spil og løsning af matematiske problemstillinger.

Efter en hyggelig gåtur ned af Købmagergade med en masse hyggelig oh uformel snak med eleverne, ankom vi så til Nikolaj Kunsthal, hvor eleverne kunne konstatere at det var en gammel kirke.

Tid til frokost, og lidt god leg inden vi skulle ind til vores undervisningsforløb.




Vi startede meden intro til forløbet, og her efter blev eleverne så sluppet fri i udstillingen.

Det er en udstilling hvor det er tilladt at løbe, snakke højt, kastemed puder og i det hele taget været aktiv og lege.


















Efter et stykke tid hvor at de havde mulighed for at udforske udstillingen, var det tid til næste opgave, så vi gik ud i samlings rummet, og de skulle de så tegne der helt egen Avatar. den skulle tegnes på ternet papir (1x1cm) så den så ud som om den var lavet i pixels.

Og så var det tid til næste opgave som var et strategi spil der hed Kaptajn pudekamp, hvor 2 hold skal dyste mod hinanden ved at flytte sig rundt på "pixels" puder



Som det ses på billederne så blev alle sanser sat på spil, da der også var en lys og lyd kulise hen over udstillingen.







sidste øvelse var at ligge med lukkede øjne og lytte til lydkulisen. Eleverne lå på den kæmpe store pixel trappe der er i udstillingen.



Efter ca. 5 min skulle de så prøve at tegne det de havde forstillet sig, at lydene kom fra. Det blev nogle meget spændende tegninger, med masser af helt fantastiske indfald.




Der blev sluttet af med lidt fri leg, inden turen gik hjemad.


Det var en flok super glade, og positive elever der tog tilbage til Fredensborg. På mandag skal vi så snakke med eleverne, om deres oplevelser, så vi kan evaluere dagen. Og så skal vi selvfølgelig arbejde videre med nogle af de ting som vi arbejdede med der inde, samt nogle af de opgaver som er i materialet til udstillingen.

Så hvis nogen mangler en ide til et matematik forløb, så kan det kun anbefales at tag et tur i NIkolaj Kunsthal, og oplev PIXELADE, Vi havde i hvert fald 21 elver som syntes det havde været den bedste matematik time de længe havde haft, men at den var alt for kort.  :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar