torsdag den 8. marts 2012

Onsdag d. 7 marts

Så blev det tid til at Mellemtrinnet skulle ud i det Grønne klasserum igen.






Dagen tema var forår og matematik.
I Matematik skulle vi øve os i hoved regning, i at tælle og tabeller.
Og derefter var vi en tur rundt på Krogerup avls gård, for at se om vi kunne finde tegn på at det er ved at være forår.

Matematik øvelserne var som følger. Ideerne til opgaverne er fundet på skoven i skolens hjemmeside.

Kast en bold og et tal
Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. Nedenfor følger nogle eksempler:

Én mere end boldens værdi

Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5

Kasteren siger 89 => Modtageren skal svare 90


4 + boldens værdi

Kasteren siger 2 => Modtageren skal svare 6

Kasteren siger 8 => Modtageren skal svare 12


Boldens værdi - 2

Kasteren siger 17 => Modtageren skal svare 15

Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1

 
Vejlederen kan alternativt kaste en "usynlig bold" ud til alle eleverne.
 
 
 
Hoppe regneudtryk
 
Eksempel 1
Hop 4 gange med begge ben og 7 gange med et ben.
Hvor mange gange har dine ben ramt jorden?
Kan du udtrykke dette matematisk? 4 x 2 + 7 = 8 + 7 = 15
 
 Der hoppes og tælles.
 
Hvad hvis 5 elever holder hinanden i hænderne og gør det samme?
5(4 x 2 + 7) = 5(8 + 7) = 5 x 15 = 75
Hop
a) 3 x 2 + 5 og 4(3 x 2 + 5)
b) 7 x 2 + 10 og 3(7 x 2 + 10)
c) 6 x 2 + 15 og 5(6 x 2 + 15)

Efter der var hoppet og kastet med bold, regnet og talt var det tid til en tur rundt og finde forårstegn. Og selv om det var koldt, så var der masse af dejlige forårstegn at finde på turen rundt i det skønne solskin.







Så en rigtig dejlig dag i det Grønne klasserum, og jo foråret er på vej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar