fredag den 8. november 2013

SIDSTE DAG PÅ BJERRE STRAND

Så blev det tid til sidste besøg på den dejlige havstation.


Siden sommerferien har vi arbejdet med temaet vand, og i dag var sidste gang hvor vi skulle besøge SKOLEN I VIRKELIGHEDENS dejlige havstation, Bjerre Strand. De sidste gange der er tilbage inden det bliver juleferie, skal bruges til at få samlet op på projektet, og få skrevet en samlet logbog, og så skal vi også lige et par gange i skolekøkkenet og lave noget spændende mad med fisk.

I dag var det desværre ikke alle elever der var med, en klasse var i teateret, men de 10 der var afsted havde en rigtig dejlig dag i det super flotte efterårsvejr.

Dansk holdet arbejde med beskrivelser, så alle skulle finde en ting, som de så skulle beskrive ud fra størrelse, farve, form, lyd, konsistens osv. Som noget særligt i dag så havde hvert hold tilknyttet en fotograf, som skulle dokumentere gruppens arbejde. Så der kom en masse dejlige billeder ud af det.




Der tænker og beskrives


holdets dokumentar fotograf på arbejde








                                                            
Naturfags holdet var også meget flittige. Der blev fisket, så det var en lyst. Det der blev fisket efter var smukke /kønne ting i havet, som de så skulle finde ud af hvad var, lave en lille udstilling og i den forbindelse beskrive de fundne ting, uden dog at sige hvad det var, så at de andre på holdet skulle gætte hvad det var der var blevet fundet af deres klassekammerat..








En helt fantastisk afslutning på et  udeskole forløb, hvor der kun er et  at sige, HVIS I IKKE ALLEREDE HAR PRØVET AT LAVE UDESKOLE, SÅ SKULLE I PRØVE DET. Det danske vejr er perfekt til det, og eleverne nyder det. Flere af vores sagde at det var ærgerligt at vi ikke skulle derud igen på fredag. 

Selve dagen sluttede selvfølgelig af med en leg (desværre ingen billeder af denne)  Dagens leg var robotleg. Skal nok forklare om den en anden gang og sætte billeder ind af den.              

Ingen kommentarer:

Send en kommentar